Nekrolog – Axel Ottesen

Torsdag den 3. december sov Axel Ottesen stille ind i sin seng efter kort tids sygdom.

Axel var en af de få nulevende personer, der var med til at starte Skovshoved Vandski klub og Dansk Vandski forbund tilbage i 1950. Axel bibeholdt lige til sin dødsdag sin store passion for vandski og kom lige til det sidste og kiggede efter “os unge” i Skovshoved. Gennem alle de år jeg husker, har Axel, trænet, kørt, opdraget og kigget efter os unge i en grad, der ligger langt ud over, hvad man kan forvente. Han har givet husly, når vi havde brug for det, gennem korte som lange perioder, og har været et fast holdepunkt, en faderfigur, i mange unge menneskers liv.

For mig og os der kendte Axel, siger vi ikke blot farvel til et forbillede, et ikon og på trods af en stor aldersforskel, en rigtig god ven. Vi siger farvel til en æra i vores liv, som med Axels død nu er forbi.

Jeg håber, at mange ligesom jeg vil huske Axel for det utroligt positive menneske han var, for hans passion til vandski, for den livsånd og vilje til at få det bedste ud af alt, han besad gennem hele livet, men først og fremmest for hans formidable evne til at nedbryge skel mellem gammel og ung.

Ære være hans minde

Christian Lygum.

Bisættelse finder sted i Ordrup Kirke, torsdag den 10. december kl. 14.00

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>