Juniormesterskaber 2009

På en solskinsfyldt lørdag med frisk vind fra stik vest var der dømt perfekte forhold for afviklingen af SVK’s juniormesterskab.
Der blev dystet i kategorierne vandski og wakeboard af de 5 fremmødte juniorer: Tenna, Johannes, Thomas og Emil. I dagens anledning agerede Gustav wakeboard-dommer.

Thomas formåede at hive en stensikker sejr i land på vandski med 3 bøjer på 46 km/t. Herefter fulgte Emil og Johannes. Tenna tog sin første tur på vandski i år og på trods af ikke at gennemgå banen formåede hun at vise et stort talent – også på vandski. Vi glæder os til at se mere!

Wakeboardkonkurrencen blev domineret af Charlottenlunds homeboy/knallertbandeleder, Emil, som med en score på 110 point kom øverst på podiet. Efterfølgerne blev Thomas, Tenna og Johannes der scorede henholdsvis 79, 29 og 14 point.

Alle deltagere blev belønnet med et gavekort til BigBowl som tak for deres indsats.

Fra SVK’s side skal der lyde et tak for et godt arrangement – og husk at bruge erfaringerne til endnu bedre resultater til Nestea Øresunds Cup og klubturneringen senere på sæsonen. :)

En tanke om "Juniormesterskaber 2009"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>