Alle indlæg af Thornton

Renovering af banen

svk_konkurrence_0001I weekenden d. 18. – 19. juli vil vi lægge banen så præcist som muligt ved brug af wire og dykkere.

Hvis der er nogle der har lyst til at give en hånd med må de gerne komme forbi klubben på de pågældende dage.

Banen har længe været genstand for diskussion grundet dens præcision eller mangel på samme. Med den planlagte løsning skulle vi alle kunne få en bane der er mere præcist opstillet og lettere at vedligeholde.

Nestea Øresunds Cup 2009

Invitation til Nestea Ørresunds Cup 2009Så er der kommet information om Nestea Øresunds Cup 2009! Klik på billedet for at se den fulde invitation…

Arrangementet finder sted d. 8 august 2009 kl. 9. Vær frisk og meld dig til her på hjemmesiden.
Tilmelding skal ske i kommentartråden til konkurrencen som findes under

Arrangementer > Nestea Øresunds Cup

Update: Information omkring dato for og tilmelding til klubmesterskabet er nu også oppe – Arrangementer > Klubmesterskab

Juniormesterskaber 2009

På en solskinsfyldt lørdag med frisk vind fra stik vest var der dømt perfekte forhold for afviklingen af SVK’s juniormesterskab.
Der blev dystet i kategorierne vandski og wakeboard af de 5 fremmødte juniorer: Tenna, Johannes, Thomas og Emil. I dagens anledning agerede Gustav wakeboard-dommer.

Thomas formåede at hive en stensikker sejr i land på vandski med 3 bøjer på 46 km/t. Herefter fulgte Emil og Johannes. Tenna tog sin første tur på vandski i år og på trods af ikke at gennemgå banen formåede hun at vise et stort talent – også på vandski. Vi glæder os til at se mere!

Wakeboardkonkurrencen blev domineret af Charlottenlunds homeboy/knallertbandeleder, Emil, som med en score på 110 point kom øverst på podiet. Efterfølgerne blev Thomas, Tenna og Johannes der scorede henholdsvis 79, 29 og 14 point.

Alle deltagere blev belønnet med et gavekort til BigBowl som tak for deres indsats.

Fra SVK’s side skal der lyde et tak for et godt arrangement – og husk at bruge erfaringerne til endnu bedre resultater til Nestea Øresunds Cup og klubturneringen senere på sæsonen. :)

Juniormesterskab / Forældredag

Kom med til juniormesterskab for Skovshoved Vandski Klub!

svk_konkurrence_0010Lørdag d. 20 juni kl. 9 starter vi. Konkurrencen er for alle juniorer i SVK og der vil både blive dystet i vandski og wakeboard.

Forældre er også meget velkomne til at komme og heppe på. Det er vores håb, at vi kan arrangere noget frokost sammen hvis vejret er til det.

Skriv gerne i kommentarerne om I kommer :)

SVK.dk får nyt layout !

Ny hjemmesideSå er Skovshoved Vandski Klubs hjemmeside ude i en generation 2.0.

Den primære grund til at benytte en ny type hjemmeside er at det vil blive lettere for hvert medlem at bidrage med indlæg til hjemmesiden.
Vi håber derfor på:

  • større medlemsaktivitet på hjemmesiden
  • mulighed for gode diskussioner
  • lettere administration af hjemmesiden
  • at gøre en stor del af klubbens medlemmer til bidragsydere på hjemmesiden

Med venlig hilsen

Bestyrelsen